Fysioterapeutisk behandling på Hebe Rygcenter i Skanderborg sigter mod at genoprette balance i musklerne via øvelser, og sikre optimal smertefri funktion af kroppen
Symptomer
Smerter i kroppens led og muskler er din krops måde at fortælle dig på, at der er sket en fejlbelastning. Enten er årsagen fejlbelastning af muskler og led over en længere periode eller en akut overbelastning af kroppen.
Smerter i lænden
Lændegener er en folkesygdom. Vi løsner spændingerne og hjælper dig til at styrke musklerne
Smerter i leddene
Vi kan lindre smerter og stivhed i dine led og dermed øge din krops bevægelighed
Sportsskader
Idrætsskader kan ramme alle. Vi kan gøre dig smertefri og forebygge nye skader
Fysioterapi i Skanderborg
De fleste patienter henvender sig på Hebe Rygcenter for at få behandling for smerter, eller fordi de føler sig begrænsede i deres dagligdag med forskellige gøremål eller ved udførelse af sport og fritidsaktiviteter.
Når du første gang kommer på klinikken, vil din fysioterapeut undersøge dig grundigt. Undersøgelsen består af en uddybende samtale samt en klinisk undersøgelse. Herefter tilrettelægger fysioterapeuten, i samråd med dig, en behandlingsplan, som løbende justeres i behandlingsforløbet.
Symptomer, der kan lindres og fjernes med fysioterapeutisk behandling:
- Nakkesmerter med og uden udstråling til armene
- Lændesmerter med og uden udstråling til benene
- Smerter i midtryggen
- Akut hold i ryggen
- Bækkensmerter med og uden udstråling til baller og lyske
- Hovedpine/migræne
- Smerter i kroppens perifere led (albuer, skuldre, hofteled og knæ)
Den fysioterapeutiske behandling på Hebe Rygcenter sigter mod at fjerne/reducere smerter samt genoprette eller forbedre din funktion, så du kan leve dit liv på bedste vis.
Behandlingen kan bestå af følgende elementer:
- Underretning om det pågældende problem herunder forståelse for
årsagssammenhænge - Øvelsesterapi
- Manuel behandling (ledmobiliserende behandling)
- Bløddelsbehandling (af muskler, sener og ledbånd)
- Akupunktur
- Rådgivning relateret til det pågældende problem
Behandlingen tilpasses altid den enkelte patient i samråd med patienten.
Tværfaglig behandlingsordning
Vi værner om det tværfaglige samarbejde på Hebe Rygcenter, og bestræber os på at udnytte de enkelte behandleres kernekompetencer, når det mest optimale behandlingsforløb til vores patienter kræver involvering fra andre fagområder. Du kan derfor blive anbefalet at supplere den fysioterapeutiske behandling med massage eller kiropraktisk behandling, hvis fysioterapeuten vurderer at dette vil være gavnligt for dig.
Vores fysioterapeuter på Hebe Rygcenter hedder Jakob Madsen og Sebastian Rydahl. Sebastian har arbejdet som fysioterapeut siden 2021 og Jakob har arbejdet som fysioterapeut siden 2003 og har været en del af Hebe Rygcenter siden klinikkens start i 2009. Jakob og Sebastian er begge autoriseret af Sundhedsstyrelsen og er medlem af Danske Fysioterapeuter samt Dansk Selskab for Akupunktur i fysioterapi.
Du kan modtage behandling med og uden henvisning fra din læge, men Jakob og Sebastian har ikke overenskomst med den offentlige sygesikring. Det betyder, at du ikke kan få tilskud til din behandling, selvom du har en henvisning fra din læge. Er du medlem af Danmark, får du tilskud herfra.
Priser
Vores fysioterapeuter har ikke overenskomst med det Offentlige, men følger de overenskomstmæssige takster.
Klik på linket nedenfor, for at se behandlingstakster for almen fysioterapi.
Åbningstider
MANDAG FRA 08.00 – 18.00
(telefontid kl. 08.00 – 18.00
lukket mellem kl. 12.00-13.00)
TIRSDAG FRA 08.00 – 12.00
(telefontid kl. 08.00 – 12.00)
ONSDAG FRA 08.00 – 18.00
(telefontid kl. 08.00 – 18.00
lukket mellem kl. 12.00-13.00)
TORSDAG FRA 08.00 – 12.00
(telefontid kl. 08.00 – 12.00)
FREDAG FRA 08.00 – 13.00
(telefontid kl. 08.00 – 13.00)
Åbningstider i julen 2025
Mandag d. 23/12 kl. 8.00-12.00
Fredag d. 27/12 kl. 8.00-12.00
Mandag d. 30/12 kl. 8.00-18.00
Kontakt Hebe Rygcenter
Kontakt os gerne på: