Slidgigt er en kronisk sygdom, der kan forårsage gradvis nedbrydning af brusken i kroppens led.
Symptomerne er:
- Smerter i leddet, som i starten af slidgigtsprocessen provokeres særligt ved igangsætning, dvs. når leddet efter en pause skal bruges igen. Senere i processen opstår der ligeledes smerter under belastning/brug. Når processen er fremskreden, vil der opstå hvilesmerter
- Nedsat bevægelighed/stivhed i leddet (ofte forbundet med smerter)
- Spændinger i vævet omkring de stive led
- Udstrålende smerter væk fra det stive/slidte led
- Skurrende og knasende lyde fra leddet
- Hævelse af leddet særligt i forbindelse med belastning
- Misdannelser af leddet
- Svind af muskelfylde og kraft omkring leddet
Smerterne kan variere fra let baggrundsømhed til skarpe jagende smerter, og de kan være til stede periodevist eller konstant. Typisk er de værst om morgenen og efter hvile, og de bedres med aktivitet (i den første det af slidprocessen).
Led, der hyppigt udvikler slid:
- Nakke
- Lænd
- Knæ
- Hofte
- Tommelfingre
- Skulder
- Albue
- Håndled
- Ankelled
En meget væsentlig årsag til, at man oplever smerter fra slidte led, mener man, skyldes muskelinfiltrationer i de omkringliggende muskler samt overbelastning af musklernes sener omkring det slidte led.
Slidgigt medfører stivhed i de pågældende led samt spændinger i de omkringliggende muskler. Idet kroppens led ernæres gennem bevægelse af leddet, skaber reduceret bevægelighed/stivhed mindre flow i ledvæsken og dermed mindre næring til ledbrusken, hvilket giver yderligere slid af leddet.
Sliddet opstår, når den brusk, der dækker ledfladerne, langsomt nedbrydes og bliver tynd og ujævn. Slimhinderne i leddet samt i ledkapslen hæver op, og der sker en påvirkning af omkringliggende muskler og ledbånd.
Senere i slidgigtsprocessen forsvinder ledbrusken gradvist helt, og de knogler, der indgår i leddet, forstørres, idet der sker en påbygning af knoglevæv. I den proces fortykkes ledkapsler og ledbånd i takt med, at musklerne bliver svagere. Leddet bliver i samme proces gradvist stivere og mindre stabilt og ledbevægeligheden uhensigtsmæssig.
Hvem får slidgigt?
Næsten alle voksne får slidgigt før eller siden og i varierende grad.
- 50 pct. af alle over 40 år har slidgigt.
- 100 pct. af alle over 60 år har slidgigt.
- Hårdt fysisk arbejde over en længere periode
- Efter traumer/skader
- Nedsat bevægelighed/stivhed i leddet
- Arvelig disposition/genetik
- Unormal belastning af leddene (fx dårlige arbejdsstillinger, dårlig rygholdning, statiske stillinger over længere tid osv.)
- Normal belastning af skævt stillede led (v. fx rygskævhed/skoliose, ulige lange ben, fremadglidning af led (spondylolistese), osv.).
Er slidgigt farligt?
Sygdommen er ikke farlig, men de symptomer, slidgigt medfører, kan være ganske alvorlige. Videnskabelige undersøgelser har påvist, at mennesker med slidgigt lever kortere tid grundet det nedsatte aktivitetsniveau.
Behandling af slidgigt
Kroppens holdning spiller en vigtig rolle i de tidlige stadier af behandlingen af slidgigt. Har du allerede slidgigt, er det vigtigt at genskabe så normal en ledbevægelighed som muligt for dermed lettere at kunne forbedre din kropsholdning.
Effekten af ledbehandling forstærkes ved, at du laver styrkende øvelser af de muskler, der støtter omkring leddene.
Den kiropraktiske behandling af slidgigt sigter mod at begrænse sygdommens udvikling og mindske symptomerne fra slidgigten.
Kiropraktisk behandling af slidte led fjerner ikke slidgigten, men har en lindrende effekt på symptomerne, idet ledfrigørende manipulation øger ledbevægeligheden, og bløddelsbehandling af omkringliggende muskler og senetilhæftninger bedrer funktionen heraf.
Mange slidgigtspatienter oplever markant forøget bevægelighed i leddene og færre smerter/ømhed efter et behandlingsforløb.
I bund og grund kan alderbetinget slidgigt i kroppens led sidestilles med en ældre, slidt bil – den har også brug for ekstra serviceeftersyn hos mekanikeren for at køre ”som smurt”.
