Spørgsmål og svar
Rygsmerter- hvad gør jeg?
Det første du skal gøre, er at opsøge professionel hjælp.
Din behandler vil så gennemgå din sygehistore og undersøge dig, for at kunne stille en diagnose. I visse tilfælde vil det kræve en røntgen undersøgelse for at kunne stille den mest præcise diagnose.
Ud fra diagnose, vil der blive iværksat et behandlingsforløb, så du hurtigst muligt kan blive symptomfri. Der vil også blive tage tiltag mhp forebyggelse af fremtidige tilbagefald. Det være sig træning, vedligeholdende behandling, samt rådgivning.
Hvordan er ryggen opbygget?
Ryggen er stærkt bygget og tåler som udgangspunkt kraftig belastning. Den gør det muligt, at vi kan bevæge os oprejst, og den beskytter nervefibrene i rygmarven, Den består af 7 nakkehvirvler, 12 brysthvirvler og 5 lændehvirvler. Mellem hvirvlerne er der bruskskiver med et blødt materiale i midten, som fungerer som “stødpude”. Mellem hver hvirvel findes 2 facetled (“styreled”), som tillader bevægelse og sørger for stabilitet.
Flere lag af muskler er vigtige for stabilitet og bevægelighed. Med årene kommer der normalt aldersforandringer/slidgigt, særlig i bruskskiverne. De bliver lavere og kan få revner. Det vil øge stresset på dine led i ryggen og du vil have en risiko for at udvikle slidgigt.
Undertiden kan det bløde materiale i midten af bruskskiverne blive presset ud igennem en sådan revne og trykke på en eller flere nerverødder i rygmarvskanalen eller i en nerverodskanal. Et sådant udpresset bruskskiveindhold kaldes en diskusprolaps. Dog kan op til 35% af os kan have en discusprolaps, uden at det gør ondt.
Hvornår skal man søge hjælp?
Hvis du oplever et akut opstået problem der begrænser din hverdag og din mulighed for at bevæge dig frit, anbefaler vi dig at opsøge hjælpe med det samme.
Hvis du oplever langsomt tiltagende spændinger, som du kan relatere til en bestemt belastning, så anbefaler vi at du ser tiden af i 3-4 dage og ser om det ikke aftager af sig selv. Det vil ofte være aftaget efter kort tid hvis der er tale om almindelige muskelspændinger
Hvis du fortsat har symptomer efter 3-4 dage uden spontan lindring, anbefaler vi dig at opsøge hjælp.
Der er gode fordele i at opsøge hjælpen tidligt, da kroppen ellers vil kompenserer for smerterne. Hvis du har haft ondt i lang tid, vænner kroppen sig til den kompenserende adfærd, og begynder at se det som normal adfærd. Derfor skal du både have fjernet en smerte og en kompenserende adfærd hvis du har haft ondt i lang tid, og det er betragteligt mere besværligt at fjerne end en akut opstået smerte.
Gør en kiropraktisk behandling ondt?
Nej. Erfaringen viser, at patienten der er blevet behandlet kiropraktisk, ikke føler stort ubehag ved behandlingen, men føler sig bedre tilpas, mere afslappet og mere bevægelig efter behandlingen. Erfaringen viser også, at det er de nye patienter der synes kiropraktisk behandling kan gøre lidt ondt. Hvis man er nervøs spænder man mere i musklerne, og man føler nemmere ubehag.
Ufarlig kiropraktisk behandling
Det korte svar er: Nej
Er der en risiko?: Der er en utrolig lille risiko ved kiropraktisk behandling, men som ved al effektiv behandling kan der være bivirkninger, den hyppigste bivirkning er let/moderat ømhed efter behandlingen, som oftest varer et til to døgn.
Relevant viden
Alvorlige komplikationer ved nakkebehandling er ekstremt sjældne, og er i Danmark beregnet til et tilfælde per 1,3 millioner nakkebehandlinger. Sammenlignet med smertestillende håndkøbsmedicin, hvor der opstår alvorlige bivirkninger i 1-10 ud 10.000 tilfælde. (Terret AGJ 1987, Terret AGJ, Kleynhans AM 1992, Hurwitz EL et al 1996, Klougart et al 1996).(Nycomed)
Hvis man sammenligner med den langt højere risiko for alvorlige komplikationer ved andre behandlingsalternativer, som eksempelvis medicinbehandling af hovedpine, nakke- og rygsmerter, er manipulationsbehandling meget sikker.