Første konsultation

Kiropraktisk undersøgelse

Som ny patient skal du møde op 10 minutter før din planlagte konsultation, da du skal udfylde et spørgeskema med relevant information for behandleren.

Anamnese/sygehistorie

Sygehistorien skal indeholde informationer omkring det aktuelle problem samt relevante tidligere sygdomme, heruder tidligere operationer og behandling. Ligeledes spørges ind til evt. medicinforbrug, traumer og arvelige sygdomme.

Undersøgelsen

En undersøgelse består i at lokalisere stive led, kompenserende adfærd, dårlig holdning samt dårlig funktion i musklerne.
Kiropraktoren kan derudover lave en neurologisk undersøgelse med test af muskelkraft, reflekser og følesans, når en patient henvender sig med smerter, der stråler ud i arme eller ben.
Der foretages ofte røntgenundersøgelse af det område, hvor patienten føler smerte. Røntgenundersøgelsen giver svar på hvordan knoglerne ser ud og om der er forhold, som skal tages hensyn til i et behandlingsforløb, som f.eks. knoglesygdomme, bygningsfejl og slidgigt.

Et typisk behandlingsforløb ser således ud:

1.    Undersøgelse
2.    Rapport gennemgang + behandling
3.    Første behandlingsrunde (3-5 gange inden for 14 dage)
4.    Evaluering og behandling – evt. tilpasning af behandlingsplan
5.    Anden behandlingsrunde (3-6 gange over 4-8 uger)
6.    Evaluering
7.    Vedligeholdelsesprogram (Behandling, træning, adfærd)

Få hjælp her af din kiropraktor.

Du behøver ingen henvisning for at booke tid til kiropraktisk behandling

Book online