fbpx

Røntgenundersøgelse

Hvornår benyttes røntgenundersøgelse?
Røntgenundersøgelse benyttes til undersøgelse af kroppens hårde væv (knogler i ryg, nakke, brystkasse, bækken, hofter, skuldre og arme/ben). Undersøgelsen foretages, hvis der er mistanke om fx:

  • Brud
  • Slidforandringer
  • Bygningsfejl
  • Sygdomme i kroppens knogler og/eller brusk. 

Røntgenundersøgelse vil ofte være en af de første billeddiagnostiske undersøgelser, der vil blive fortaget, hvis man har haft rygsmerter i længere tid.

Hebe Rygcenter i Skanderborg råder over et digitalt røntgenanlæg. Det er kiropraktorerne Lene og Jens Kjærgaard, der forestår røntgenundersøgelsen samt diagnosticering af billederne. Der gives hurtigt svar.

Læs om kiropraktisk behandling

Henvisning til røntgenundersøgelse fra andre kiropraktorer
Det er vigtigt, at der forud for billeddiagnostiske undersøgelser foretages en grundig sygehistorie og objektiv undersøgelse af patienten, og at fundene dokumenteres i patientjournalen. Disse fund videregives til den billeddiagnostiske instans, der varetager den forespurgte undersøgelse. Dette danner et solidt grundlag for, at vi som behandlere kan foretage den mest hensigtsmæssige undersøgelse.

Hebe Rygcenter følger de til enhver tid gældende retningslinjer for brug af billeddiagnostik.
Retningslinjerne kan du læse mere om her.

Røntgenbillederne gemmes digitalt på en fælles billedserver (www.kirpacs.dk), der blandt andet gør det muligt at indhente sekundære vurderinger fra eksterne radiologer, hvis det er nødvendigt.
Patienten får en CD-rom med fra klinikken, som de kan viderelevere til den pågældende behandler. Derudover sendes en røntgenbeskrivelse fra os til den henvisende behandler.

Patientdoser ved røntgenundersøgelse
På Hebe Rygcenter tager vi røntgenbilleder, når der er et fagligt velbegrundet grundlag for undersøgelsen. Derved overstiger det udbytte, man får som patient, den risiko der er ved en røntgenundersøgelse. I arbejdet med røntgenundersøgelsen bestræber vi os hele tiden på at minimere den mængde stråling, du får.

Læs mere om Hebe Rygcenter her.

 

Ring Hebe op