fbpx

Massage

Massage på Hebe Rygcenter i Skanderborg varetages af vores 2 dygtige massører.
Der tages udgangspunkt i den enkelte patients historie, herunder nuværende og tidligere problematikker. Igennem en grundig snak lokaliseres årsagen til skaden/smerten.

Massageformen er fysiurgisk massage, hvor behandleren arbejder med forskellige massageteknikker, for at opnå en dybdegående afslapning af vævet i muskler, sener, bindevæv eller ledbånd. Dette sker ved at bryde adhærencer af kollagent bindevæv, der ophobes i vævet. Denne type massage har fokus på, at kroppens muskler, sener, ledbånd og bindevæv fungerer optimalt og er en effektiv metode til at afhjælpe smerteproblematikker relateret til disse områder.

Massage kan gives alene eller, som vi ofte gør, kombineret med den kiropraktiske behandling kaldet en kombinationsbehandling. Her løsnes musklerne godt op inden man kommer ind til kiropraktoren og resultatet har en dybdegående, god effekt.

Hvilke tilstande kan afhjælpes med massage:

  • Hovedpine
  • Skuldersmerter
  • Nakkesmerter, ”kontornakke, ”ipad-nakke
  • Midtrygssmerter
  • Lændesmerter
  • Tennisalbue/golfalbue
  • Knæ-/hofte-/bensmerter
  • Graviditetsrelaterede muskelspændinger.
  • Stress/travlhed
  • For meget i hovedet (psykisk belastning)
  • Efterforløb af skader (fibersprængning, forstuvninger, brud osv).
  • Idrætsskader (akutte og kroniske)
  • Skævheder (skolioser, ulige lange ben)
  • fl.

Muskelspændinger er ofte et tegn på længerevarende fejlbelastning af kroppens led og muskler, herunder dårlig kropsholdning og for megen stilstand samt for lidt brug af musklerne (motion/styrketræning).

Musklerne er kroppens forsvarssystem og sætter ind kompensatorisk, hvis man fx har for meget om ørerne (stress-tilstand/travlhed), har for meget i hovedet (psyken), har ledlåsninger (musklerne beskytter kroppens led ved at spænde op som barduner omkring en teltstang i stormvejr), skævheder i kroppen (ulige lange ben), pludselige skævvridninger/tunge løft og efter operationer og skader.

Mange, med især stillesiddende arbejde, har god gavn af jævnlig forebyggende massage med eller uden ledbehandling.

Ønsker man massage på Hebe Rygcenter kræver det ikke forudgående undersøgelse hos kiropraktor eller fysioterapeut. Man kan således bruge massage alene eller kombinere med de andre tilbud som vores tværfaglige team udbyder, alt efter den konkrete problematik.

Er du i tvivl, er du velkommen til at tage en snak med en af vores kompetente massører

Book tid til massage Skanderborg online

fysiurgisk massage

Massage Skanderborg – Mød vores massører

Uffe Fredsgaard

Uffe Fredsgaard

Massør

Majbritt Mørk

Majbritt Mørk

Massør

Læs mere om Hebe Rygcenter her.

Ring Hebe op