Børnekiropraktor, behandling af børn

Kolik behandling, børnekiropraktik

Behandling af børn på hebe rygcenter varetages af Lene Kjærgaard, kiropraktor og mor til 3.

Behandling af børn på hebe rygcenter varetages af Lene Kjærgaard, kiropraktor og mor til 3.

Der findes ingen nedre aldersgrænse for, hvornår en person kan modtage behandling.

Også børn kan have problemer, der relaterer til led og muskler, forskellen er blot, at symptomerne ikke altid kommer til
udtryk på samme vis hos børn som hos voksne.

Der er desuden stor forskel i valget af behandlingsteknik, idet behandlingen af børn selvfølgelig er tilpasset barnets fysik – fra
spæd til de større børn.

Udover behandling kan det være nødvendigt, at forældre og børn hjemme laver supplerende øvelser, som vi vil instruere i, eller
der kan være behov for ændringer i barnets vaner.
Hos spædbørn er det hyppigste symptom, der får forældre til at opsøge en kiropraktor kolik eller koliklignende
symptomer (se nedenfor), eller asymmetrisk bevægemønster.

Hos lidt større børn ser vi ofte besvær med at sidde, kravle, stå og gå eller anden motorisk hæmning.

Nye danske undersøgelser har vist, at blandt skolebørn lider en betydelig del af hyppige smerter fra ryggen og nakken samt
hovedpine. Det kan vi genkende fra vores hverdag på klinikken, hvor netop skolebørn udgør en stigende del af patienterne.

Vi har særdeles gode resultater med rådgivning og behandling af børn, og vi følger den nye forskning indenfor dette område
tæt, så vi til enhver tid kan give den bedste behandling.

Spædbarnskolik

Kolik defineres sædvanligvis ved, at et ellers rask og velernæret spædbarn græder mindst 3 timer om dagen i mindst 3 dage
om ugen og i mindst 3 uger.

Der er dog mange grader af kolik og koliklignende symptomer, hvor barnet græder utrøsteligt, krummer sammen og strækker
sig ud som en flitsbue og i det hele taget er motorisk uroligt og svær at få til at sove.

Det har i mange år været en udbredt myte, at disse børn græder meget, fordi de har problemer i deres tarmsystem. Nyere
forskning tyder imidlertid på, at tarmene ikke kan være den eneste årsag til generne, og mange mener i dag, at smerter fra
bevægeapparatet (led og muskler) spiller en betydelig rolle.

Derfor kan det ved koliksymptomer hos spædbørn være relevant, at barnet bliver undersøgt af en kiropraktor.

Hurtig fødsel

Børn der har været igennem en enten meget hurtig eller meget lang fødsel, kan få problemer med led og muskler. Desuden har
børn, der har stået skævt i livmoderen eller er blevet født ved hjælp af sugekop eller ved kejsersnit mere udsatte for at få
påvirkninger af led og muskler.

Andre tegn på led – og muskelirritation hos babyer, kan være at de helst vil ligge med hovedet til den ene side, hvorved der
kan være risiko for at udvikle skævhed af kraniet. Det kan også være at de helst vil ammes fra enten højre eller venstre
bryst, eller helst ikke vil ligge på enten ryg eller mave.

Hebe Rygcenter tilbyder behandling tilpasset til børn, og deres specifikke alder.

Det kræver ikke lægeundersøgelse eller henvisning, for at gå til kiropraktor med dit barn. Kiropraktoren er netop uddannet til
at undersøge og behandle dårlig funktion afled og muskler.

Gode råd til spædbørns forældre

Hvis man giver flaske i stedet for at amme, bør man skiftevis bruge venstre og højre arm til at holde barnet med, så barnet
kan udvikle begge sider ens.

Ifølge sundhedsstyrelsens anbefalinger skal børn lægges til at sove på ryggen – ikke på maven eller siden.

Bæreseler, skråstole og autostole bør ikke benyttes mere end højst nødvendigt, da barnets muskler ikke er udviklet til at holde
den siddende stilling i længere tid af gangen.

Så længe barnet ikke selv kan holde hovedet, er det vigtigt at støtte baghovedet med et par fingre, så barnet ikke pludselig
”taber” hovedet, da det kan give skader i nakkens led og muskler.